|
Sportschef Jesper Koch gør status før aftenens kamp i Brøndby Hallen mod AG København.
Første fire kampe
De første fire kampe mod Skive, Bjerringbro-Silkeborg, Kolding og Mors-Thy var jeg meget tilfreds med, men kampen mod Nordsjælland var en pose blandede bolsjer.
Svinger godt
Jeg ser løbende en fin harmoni i vores trup, og folk svinger godt sammen, og det er positivt med de nye spillere, som er kommet til.
Chance mod de fleste
Vi er kun uden chancer mod AG København, for hvis vi spiller op til vores bedste, kan vi spille lige op mod alle de andre hold.
Dårligste kamp
Den dårligste kamp vi har spillet var i søndags mod Nordsjælland, hvor der ikke var nogen spillere som ramte liganiveau.
Positivt at være skuffet
Selvom vi tabte til Kolding og Nordsjælland, så var spillerne skuffede efter nederlagene, og det er positivt.
Tilskueropbakning
Det er også positivt med tilskueropbakningen, som har været god, men jeg kunne godt tænke mig, at der kom 100 tilskuere mere, så det hele kommer op og koge noget mere.
Aage Armann |