Udskriv siden

OPTAKT Lemvig-Skanderborg

Af: Lars Leth Seehausen

Lemvig-Thyborøn Håndbold - Skanderborg Håndbold

- Kampen spilles søndag kl. 16.00 i Lemvig

Efter sejren i den sidste kamp over Viborg HK, venter der os igen en svær opgave søndag i Lemvig.

- Det er en af vores sværeste kampe, selvom Lemvig kun har 2 point. De har underpræsteret i de første kampe, de har fået ny træner. Det er et ret godt hold, og hele lokalområdet bakker op omkring holdet, siger træner Jesper Holm.

- Vi skal arbejde videre med vores spil, og så skal vi fighte det bedste vi har lært. Vi får det svært i Lemvig, som har en god hjemmebane, fortsætter Jesper.

- Sejren over Viborg HK har givet noget tro på tingene, og også givet os lidt ro. Sejren var meget vigtig, og gav os lidt luft til bunden af tabellen, slutter Jesper Holm.

Vores trænere har udtaget samme trup som vandt over Viborg HK:

Jonas Hansen, Jesper Sørensen, Nichlas Bruselius, Jesper Johannesen, Peter Balling, Rasmus Kaagaard, Martin Mauer Larsen, Casper Søegaard Larsen, Morten Kirk Olesen, Mattias Suhr, Kasper Rode, Kasper Povlsgaard, Benjamin Jakobsen.

- Se aktuel stilling HER


Aage Armann

28.10.2011