|
Rasmus Kaagaard nærmer sig et lille jubilæum, da han har spillet 48 kampe og 150 scoringer er det også blevet til, og onsdag fik jeg en lille snak med ham midt i eksamenslæsningen.
Skuffet over nederlaget
Nederlaget til min tidligere klub Mors-Thy, dagen før nytårsaften, sidder stadig i mig. Jeg er utrolig skuffet over det.
Deres skytter
De kom med deres skytter, og det vidste vi, og dem havde vi godt styr på i de første 30 minutter af kampen, men efter pausen kneb det lidt.
Efter pausen godt i angrebet
Vores angrebsspil var godt i de sidste 30 minutter af kampen, og vi kom rimeligt nemt til vores afslutninger, som var fine nok.
Lidt træls
Det er flot at stå med 14 point, men det er lidt træls at gå på ferie uden point fra Mors-Thy kampen.
Mors havde marginalerne
Mors-Thy fortjente ikke sejren mere end os, men de berømte marginaler faldt ud til deres fordel, og de fik også mange straffekast.
Lidt specielt
Det var lidt specielt for mig at spille i Nykøbing, for første gang siden klubskiftet. De første 30 minutter af kampen var ikke gode nok fra min side, men det gik bedre efter pausen.
Lemvig kampen vigtig
Nu har vi 5 hjemmekampe, og det bliver sjovt i Horsens, men det er ikke den kamp, som vi skal have mest fokus på. Den første kamp den 11. februar mod Lemvig-Thyborøn bliver rigtig vigtig for os.
Aage Armann |