|
18-årige Martin Mauer Larsen fik i lørdagens kamp mod Århus lidt af et gennembrud. Det var første gang at han var med på banen fra kampens begyndelse, fem scoringer blev det til og ros fra træner Jesper Holm efter kampen blev det også til. Martin Mauer Larsen er stadig U18 spiller.
Det var dejligt at starte
Det var dejligt, at få lov til og starte inde på banen, og få en god start på kampen.
Da jeg fik at vide, at jeg skulle starte inde, glædede jeg mig lidt mere til kampen, og jeg havde mere spænding i kroppen.
Lære af fejlene
Efter pausen lavede jeg nogle dumme tekniske fejl. Det skal jeg lære af, og jeg kan godt mærke, at modstanderne har mere rutine på banen, men det gik fint på fløjen i forsvaret.
Mere selvtillid
Sådan en kamp giver en noget mere selvtillid og tro på Ligaen, og at der ikke så langt til mere spilletid.
Aage Armann |