Udskriv siden

Matias Helt om klubskiftet

Af: Lars Leth Seehausen

Matias Helt Jepsen, som er vores sidst ankomne spiller, har før spillet i Midtjylland, AG København og Fredericia.

141 mål blev det til i sidste sæson i Ligaen for Fredericia. 45 Y-landskampe, 29 U-landskampe og 3 A Landskampe er det også foreløbig blevet til.

Matias Helt studerer i Århus, hvor han også bor, og jeg fik onsdag formiddag en snak med ham, lige før han skulle på ferie i Grækenland.

Ligaklub

Den primære årsag til klubskiftet er, at Skanderborg er en Ligaklub og en klub, som har været ude efter mig i flere omgange, og så håber jeg også på, at få en stor rolle på holdet.

Spændende

Klubben har også et spændende koncept i gang med mange unge spillere i truppen.

Gøre mig synlig

Mit mål med håndbolden er både på banen og udenfor banen, og at gøre mig synlig over for Landstræneren, og nu var jeg også med i Brasilien i denne måned, hvor jeg var på banen i alle tre landskampe.

Spilletid

Måler er også at være med i truppen til EM i Danmark i 2014, og så er Skanderborg perfekt for mig, hvor jeg kan få noget spilletid på banen, i stedet for at sidde på bænken i en storklub.

Ansvar

Det tiltaler mig utroligt meget, at have en stor rolle og ansvar på et hold, og det er væsentlig mere motiverende for mit spil, end bænken er.

Aage Armann

30.06.2011