|
Første nederlag
KIF Kolding-Skanderborg 31-26 (15-13)
Efter at have vundet de to første kampe over Skive og Bjerringbro-Silkeborg, tabte vi onsdag i Kolding med 31-26, et hæderligt nederlag, men vi havde fortjent bedre.
Vi startede i et offensivt forsvar og med et kvikt angrebsspil, og efter otte minutters spil var vi bagefter med 6-5. Vi havde let ved at komme frem til chancer, men vi brændte fire store chancer i det første kvarter, og smed et par bolde væk. Mattias Suhr udlignede til 6-6, Kasper Povlsgaard bragte os foran med 8-7, og Benjamin Jakobsen scorede til føring med 9-8. Det var sidste gang vi var foran, men vi kom stadig frem til åbne chancer, men det så ud til i denne periode, at vi havde for stor respekt for Fredrik Ohlander i hjemmeholdets mål. Vi kom bagud med 14-11, hvor vi igen smed bolden væk. Jesper Sørensen kom ind i målet ved 15-12, og han startede med at tage et straffekast fra Lars Christiansen, og kort før pausen havde han igen en stor redning, og vi fik reduceret til 15-13 ved Martin Larsen.
Efter pausen startede vi igen med at smide bolden væk, og vi scorede ikke i ni minutter, og vi kom bagud med 18-14. Men stor ros til spillerne, som blev ved at kæmpe, og vi fik reduceret til 18-16 og 19-18. Vi smed igen bolden væk, og Rasmus Kaagaard ramte stolpen, og vi kom bagud med 23-18. Morten Olesen reducerede to gange til 25-21, men tættere på, kom vi ikke i de sidste minutter.
Vi manglede lige det sidste i denne kamp, mod et Kolding hold, som bestemt var til og tale med.
Næste kamp er lørdag kl. 15.00, hvor Mors/Thy kommer på besøg i Morten Børup Hallen.
Målscorere: Peter Balling 8, Kasper Povlsgaard 5, Mattias Suhr 4, Matias Helt 3, Morten Olesen 2, Henrik Sloth 2, Benjamin Jakobsen 1, Martin Mauer Larsen 1.
Stillinger undervejs: 4-2 8-9 11-11 15-12 17-13 19-18 27-22 30-24
Udvisninger: KIF Kolding 3 - Skanderborg 2
Straffekast: KIF Kolding 5 - Skanderborg 1
- Se aktuel stilling HER
Aage Armann |