Udskriv siden

Jesper Holm gør status

Af: Lars Leth Seehausen

Lørdag fik jeg en god snak med træner Jesper Holm om sæsonen, som er gået, og lidt om hvad der venter os i Ligaen.

2011 er startet rigtig godt

Det sidste halve år er gået rigtig godt. Vi har været dygtige og heldige, og vi gik fra at være i farezonen i bunden af rækken, til at kvalificere os til kvalspillet til Ligaen, som resulterede i en oprykning til Ligaen.

Op i en højere enhed

Der var mange ting som gik op i en højere enhed, og truppen kom også til at kende hinanden meget bedre, og vi havde en god homogen trup i denne periode.

I form og styrket

Nu skal vi i form, og have sat os nogle mål for sæsonen.

Vi har et bedre hold end sidst vi var oppe i Ligaen, og vi har bedre forudsætninger denne gang. Vi har også en bredere trup, som er fyldt med sultne og fremad stormende spillere.

Kigger os omkring

Nu skal vi se om vi kan finde en bagspiller mere, en som kan løfte os. Vi ser os omkring og holder ører og øjne åbne.

Glæder os

Vi glæder os helt vildt til den nye sæson, og efter en lille ferie er vi startet op igen, og så holder vi ferie igen i ugerne 26-27 og 28.

Aage Armann

12.06.2011