|
Henrik har spillet 103 kampe og scoret 457 mål for os.
Hvordan ser du på de kommende kampe?
Det bliver alle nogle spændende kampe, og det bliver det for alle holdene i Ligaen, som er meget jævnbyrdig i denne sæson.
Vores egen situation
Vi skal have afgjort meget i disse 8 kampe. Den første kamp på lørdag mod Lemvig-Thyborøn bliver en brandkamp, hvor vi også har revanche til gode.
Denne kamp kan godt være med til at afgøre meget for de sidste kampe, hvor også Skive kampen bliver meget vigtig.
Min egen sæson
Den var lidt blandet før jul. Jeg blev ramt af nogle dumme skader, som har taget lang tid om at komme over.
Nu er jeg skadefri igen, men det er svært at komme tilbage i den rigtige form igen, men det arbejder jeg meget på nu.
Stopper efter denne sæson
Jeg vil gerne slutte godt af. Jeg stopper efter denne sæson, og det er helt klart min sidste sæson på det her plan.
Det bliver mere og mere professionelt. Træningen ligger tidligt, og det er svært også at have et fuldtidsjob, som jeg har.
Man må også se på ens dåbsattest, som viser 32 år.
Aage Armann |