|
Veteranen 32-årige Henrik Sloth spillede i onsdags sin kamp nummer 99 i den grønne trøje i Helsinge, og mod BSV på fredag i Silkeborg kommer han op i den lille gruppe af spillere, som har spillet 100 kampe eller flere for Skanderborg.
Fredag fik jeg en snak med Henrik.
475 kampe
Jeg har spillet cirka 475 seniorkampe for Skjern, Horsens, Fredericia og Skanderborg, og det bliver vildt med 100 kampe for Skanderborg.
Jeg tænker tilbage på alle de træninger 4 gange om ugen, opvarmninger, taktikmøder, udebaneture mm. Hvor mange gange jeg har pakket tasken, det bliver omkring 2.000 gange. Det er sjovt, at tænke tilbage på, og det hele har været og er en stor del af ens tilværelse.
En del skadet
Jeg har været en del skadet, også i denne sæson, og jeg mangler at komme i rigtig form, men nu er jeg fit for fight.
Tro på mere
Vi har fået nogle gode sejre, og med disse sejre, er det lidt sjovere at komme til træning, og vi har fået tro på mere.
Godt i tabellen
Vi ligger rigtig godt i tabellen, og jeg er sikker på, at det vil fortsætte i resten af sæsonen.
Aage Armann |