|
Når Christian Køhler i aften (torsdag) træner for sidste gang i denne omgang, tager vi afsked med en spiller som i de tre sidste sæsoner har spillet 79 kampe for os. Christian Køhler fortsætter i de to næste sæsoner i AJAX i København.
Vemodigt
Det bliver lidt vemodigt og underligt. Der er sket meget i de tre sæsoner, og vi har prøvet det hele. I den første sæson var vi ude i nedrykningsspil mod Vejle, året efter blev vi i 1. Division, og så sluttede vi tredje sæson af med oprykning til Ligaen.
En rejse
Det har været en rejse på mange måneder. Jeg føler, at jeg har brug for noget luft uden for banen, og jeg har overvejet at tage til Hovedstaden i et par år.
Skalle i AJAX
Det har været en mærkelig sæson for mig, men nu vil jeg give den en skalle med mit håndboldspil i AJAX.
Meget tilfreds
Jeg er meget tilfreds med de 3 år i Skanderborg, hvor jeg har udviklet mig meget. Jeg er blevet behandlet godt i klubben, og jeg er sikker på, at jeg kommer tilbage og kigger på i klubben.
Vi ønsker Christian held og lykke i København, og vi takker ham for tre gode sæsoner i Skanderborg.....
Aage Armann |