Udskriv siden

Benjamin tilfreds med oktober måned

Af: Lars Leth Seehausen

Benjamin Jakobsen har spillet 62 kampe for os, 149 scoringer er det blevet til, og mange straffekast har han kæmpet sig frem til.

Stabilt niveau

Oktober måned har været en fin måned for mig. Mit forsvarsspil har været rigtig godt, og jeg har holdt et fint stabilt niveau, men jeg kunne godt have ønsket mig, at jeg havde scoret nogle flere mål. I store træk er jeg tilfreds med mit angrebsspil, hvor jeg har bidraget godt til holdet.

Middel måned

Som hold har det været en middel måned. Vi fik nogle rigtig gode point mod Viborg, vi spillede mindre godt mod Lemvig, hvor jeg godt kunne have tænkt mig, at vi havde fået point med hjem. Årsagen er nok, at vi ikke havde marginalerne med os.

Ikke skarpe nok i Lemvig

Vi kom dårligt ud til kampen, og vi kom hurtigt bagud med 5-1. Vi nåede op ved 17-17, men vi var ikke skarpe nok, da det gjaldt midt i anden halvleg.

Svære kampe

Tvis og Aalborg er to rigtig svære kampe, som venter os, og det skal flaske sig, hvis vi skal komme ud af disse kampe med point.

Mulighed for point

SønderjyskE har vi bedre chancer mod, igen en svær kamp, men hvor vi har mulighed for at få et godt resultat i Morten Børup Hallen.

 

Aage Armann

11.11.2011