Udskriv siden

Aksel Nørgaard befinder sig godt

Af: Lars Leth Seehausen

Vi fik før sæsonen tilknyttet Aksel Nørgaard til klubben, som den berømte "flue på væggen" for vores to trænere Jesper Holm og Nicolej Krickau.

Aksel Nørgaard er 60 år og gammel Aarhus Fremad dreng.

Han har trænet i mange klubber omkring i det østjyske: Skovbakken - VRI - AGF - Aarhus KFUM - Viby og Bjerringbro.

Aksel Nørgaard er læreruddannet, og siden 1983 har han været ansat på Idrætshøjskolen i Vejlby, hvor han overtog håndbolden efter den tidligere landstræner Jørgen Gaardskjær.

Aksel Nørgaard er også diplominstruktør inden for Dansk Håndbold Forbund.

Han er ansat til at forvalte sæsonen 2011-2012 på træner, spiller og team niveau.

Mandag fik jeg en god snak med Aksel.

Berigende og oplivende

Det er berigende og oplivende og være i Skanderborg, og på den gode måde går jeg rundt i flokken af spillere og trænere.

Jeg tilbyder dem nogle mentale værktøjer, hvor de kan finde nogle ting og arbejde med. Blandt andet match-statistik, som kan vise hvor effektiv man er både som team og spiller.

Jeg er positiv overrasket over Skanderborgs koncept og miljø. Det er unikt, hvad der præsenteres i Skanderborg. Der tænkes fremad i klubben over flere sæsoner.

Klubben fik en ordentlig lussing, sidst man var i Ligaen, men siden er SHEA etableret, mens klubben selv udvikler trænere og spillere.

Skanderborg er et attraktivt sted for spillere at være. Der er mange muligheder i dag for spillere og trænere i Danmark, men vi har gjort det attraktivt at være i Skanderborg.


Aage Armann

14.09.2011