Udskriv siden

Skanderborg forlænger med Martin Søborg

Af: Andreas W. Jepsen

Skanderborg Håndbold forlænger med Martin Søborg

Skanderborg Håndbold har forlænget kontrakten med Martin Søborg med yderligere 1 år, således den udløber 30.6.2009. Martin kom til Skanderborg fra Århus GF i 2004 og har siden været en vigtig profil i vejen mod oprykningen. Dog blev denne sæson bremset af en skade og har først kunne deltage i træningen siden januar. Martin er, indtil videre, noteret for 98 kampe og 353 mål.

Sportschef Kenneth Thrane udtaler ”Martin er en vigtig spiller for holdet, både på og udenfor banen. Specielt med vores nye unge hold bliver det vigtigt at Martin bidrager med sin rutine. Han vil I de tætte kampe være en spiller der skal vise vejen og gå forrest i forhold til de unge spillere”.

11.04.2008