Udskriv siden

Nyt sponsorkoncept

Af: Lars Leth Seehausen

Skanderborg Håndbolds nye sponsorkoncept kunne af gode grunde først gøres helt færdig, efter at vi havde været igennem det spændende oprykningsspil, som heldigvis resulterede i den noget overraskende oprykning til Herre Ligaen.

Samtidig med det gjorde pigerne det lige så fantastisk, da vores fælleshold med Stilling i Tarm tog det sidste stik, og kunne drikke et glas champagne ved Skjern Å, inden oprykningsfesten brød løs i Skanderborg.

Kent Ballegaard, som siden 1. april har været klubbens sponsorchef, har derfor brugt opspilsperioden til at introducere de mange muligheder, som der ville være i klubben uanset placering.

Det har primært været overfor nye sponsorer og interesserede til klubbens SH erhversværk, hvor 25 virksomheder mødes hver 14 dag på restaurant Vester Mølle, og laver forretninger fra morgenstunden.

Fra midt i juni måned har det været det nye sponsorkoncept, som er blevet introduceret, og som stadig har første 1. prioritet i salgsarbejdet.

- Læs mere om det nye sponsorkoncept HER

Rigtig meget er også lykkedes, men der er stadig lang vej hjem

Det er især opgaverne med, at præsentere og få opbakning og tilsagnet på plads fra de mange virksomheder i de tidligere kommuner Hørning, Galten og Ry, men også de mange nye virksomheder i Skanderborg Nord, som godt og vel fylder dagene ud for Kent Ballegaard.

Skanderborg Håndbold var også repræsenteret med et indlæg ved Skanderborg Erhversudvikling fyraftensmøde den 23. august på Capri, hvor håndboldklubben og Smuk Fest repræsenterede Fyrtårnene i Skanderborg, og 115 repræsentanter fra hele erhverslivet i kommunen hørte på spændende indlæg fra landstræner Ulrik Wilbek og livstidseksperten Niels Folmann, men også blev præsenteret for de muligheder, som der ligger i branding og oplevelser sammen med Skanderborg Håndbold.

Skanderborg har til denne sæson oplevet en rigtig flot opbakning fra de sponsorer, som har været med i mange år, og hvor blandt andet Samba har øget deres sponsorbidrag ganske betragtelig, ligesom det også har været en rigtig stor glæde, at en af kommunens største virksomheder AVK International i Galten er gået ind som Topsponsor.

Skanderborg Kommune har også fulgt godt op på deres flotte status, som den 11. mest erhversvenlige kommune i Danmark, ved at bruge håndbolden som platform for markedsføring og kommunikation.

Det samme ønsker Reno Syd også at gøre overfor deres forbrugere i hele kommunen.

Men - og der er et men

Der er ingen tvivl om, at der stadig skal rigtig meget ind på aftalebogen, for at hele projektet med ungdomshåndbold på det højeste niveau i Danmark - Herrerne i Ligaen og Damerne i 1. Division skal lykkedes.

Vi håber publikum vil tage positivt imod disse nye tiltag, så vi alle sammen kan være med til at skabe en fantastisk kulisse for spillerne.

Rigtig god sæson i landets bedste bedste håndboldrække - OG GIV SÅ DE DRENGE NOGET OPBAKNING - DE FORTJENER DET.........

 

Aage Armann

12.09.2011