|
Fra Skanderborg Håndbolds Venneforening skal der lyde en stor tak til alle de spillere, ledere og forældre, der endnu en gang har medvirket til gennemførelsen af vore aktiviteter (”badeland” på festivalen, ½ maraton og julekalendersalg).
Uden jeres hjælp og støtte havde det ikke været muligt, at yde det væsentlige bidrag til ungdomshåndbolden i Skanderborg, som er tilfældet.
Også en stor tak til vore sponsorer for igen, at have gjort det muligt at levere den årlige ”hættetrøje” til de mindste ungdomsspillere. Glæden i de mindstes ansigter, når de for første gang trækker blusen over hovedet minder os om, hvorfor det giver mening, at levere frivilligt arbejde.
Vi glæder os til mange gode oplevelser i 2012.
Glædelig Jul & Godt Nytår...
Skanderborg Håndbolds Venneforening |