|
Forhåbningerne om en kommende dobbelthal i forbindelse med Campus Højvangen bliver desværre ikke til noget. Klubben blev i går orienteret om, at der ikke kunne opnås enighed mellem uddannelses institutionerne og kommunen om, at et kommende halbyggeri skulle umynde sig i en længe ønsket dobbelthal, som også kunne bruges til opvisningshal.
Set i lyset af de ønsker Skanderborg Håndbold har om at udvikle håndbolden i kommunen, og med de faciliteter vi har til rådighed i dag, er det klart at vi havde håbet på at denne mulighed om at få en dobbelthal/opvisningshal på Campus Højvangen, kunne realiseres. Set i lyset af kommunens anstrengte økonomi syntes denne mulighed for et halprojekt på Campus Højvangen ellers at ligge lige til højrebenet, men sådan bliver det desværre ikke.
Som tingene ser ud nu. så bliver der blot bygget en enkelthal et sted i området omkring Højvangens torv, som på ingen måde kommer til at dække de behov vi, som håndboldklub har for en opvisningshal. Det er selvfølgeligt glædeligt for byen, at der kommer noget mere træningstid i byen, men vi havde håbet det for eliteidrættens side var mere end endnu en træningshal, der ville blive opført. Det er godt for de mange foreninger, der ønsker sig haltid, for der er virkeligt mangel på timer i de 3 haller, der er i byen i dag. Gymnastikforeningerne har i mange år ønsket sig, at komme ud af gymnastiksalene og det får de forhåbentligt mulighed for nu ligesom eks. Livslang idræt kan få mere tid til bueskydning og andre nye tiltag.
Der er således igen ingen udsigter for en kommende opvisningshal i Skanderborg foreløbigt. Planerne om udbygningen på fælleden eksisterer jo endnu, men med kommunens økonomiske situation in mente, ser det ikke ud til at være noget der bliver luft til i budgettet i de kommende 6-8 år. |