Udskriv siden

Formandens forventninger til sæsonen

Af: Lars Leth Seehausen

Formand, Jens Christensen, for Skanderborg Håndbold fortæller herunder on forventningerne til sæson 2010/11.

Efter en mat udgang på sæson 2008/2009, hvor det var så som så med de helt store resultatmæssige oplevelser. Det blev samtidig koblet sammen med et voldsomt underskud i klubben, var sidste år et år, hvor der blev sat fokus på, at holde fast i økonomien, samtidig med, at der med færre midler, skulle holdes fast i den visionsplan 2010, der blev arbejdet efter.

Det hele lykkedes til fulde i en sådan grad, at det ikke kun gik over i Skanderborg Håndbold historien – det gik også over i Håndbold Danmarkshistorien med en sæson, hvor guldet glimtede i en sådan grad, at det ikke er set før.

Det var helt klart ungdommen, som leverede varen, mens seniordelen var mere op og ned. Det sluttede dog i det store hele godt.

1. divisionsmandskabet klarede skærene således, at modtager apperatet stadig var intakt, og det betød så meget tro på tingene at i og med, at det var lykkedes så flot i ungdommen, og vi samtidig havde fået hold i økonomien med et pænt resultat – ja så blev der satset på en styrkelse af 1. div. mandskabet med ca. kr. 400.000,-

Klubbens ønske med et mandskab i den bedste halvdel af 1. division, og hvor holdsammensætningen afspejler klubbens arbejde, ser ud til at kunne virke fra kamp nr. 1. Det som så bliver det spændende og som er et ønske, men ikke et krav er, at der bliver ro og rammer for, at de mange styrker på klubbens 1. hold igen kan gøre, at holdet kan blive en positiv ledestjerne for hele klubben, og dermed være med til at trække opmærksomhed omkring håndboldarbejdet.

Sammensætningen af holdet har der været skrevet meget godt og rigtigt omkring, og jeg tror til fulde, at det nok skal lykkedes. Et spørgsmål, som kun tiden og kampene kan give et svar på, er hvornår det solide og vedholdende kan slå igennem.

Vi vil komme ud for spillemæssige skuffelser, når vi vil holde fast i at talenterne i Skanderborg skal i kamp på banen, og ikke kun være med i træningen og på bænken. Med den samling, som vi har fået af dygtige spillere med stor erfaring fra ligarækkerne, vil det give resultat på sigt.

Et er resultaterne på banen for dette hold og for de mange andre hold, som er med til at tegne klubben overfor håndbold-Danmark, noget andet er, hvordan det slår igennem i vores nye storkommune. Den primære del af vore sponsorer og støtter har i en lang årrække været at finde i den gamle Skanderborg Kommune, og det er klubben meget glade og taknemmelige for.

Skal visionsplanen kunne føres helt ud i livet, skal værdien af at være en storkommune med over 53.000 indbyggere og med tilsvarende flere gode og spændende virksomheder føre ti,l at opbakningen omkring kommunens klub og de mange dygtige hold – også på elitært plan – påskønnes i form af en opbakning fra flere postnumre end 8660.

Skanderborg Håndbold går ind til sæsonstarten, som den mest profilerende sportsgren, og vi vil meget gerne lægge bluser til, at dette budskab bliver båret rundt i hele landet til gavn og glæde for Skanderborg Kommune og dens virksomheder.

Aage Armann

12.09.2010