|
Efter at have besøgt Ole Martin Kristensen, fortsatte turne'en i Vrold for undertegnede, hvor jeg besøgte Egon Mogensen, som har 3 drenge, som alle er aktive i Skanderborg Håndbold i dag, og som alle bor i Skanderborg området.
Første herretræner i Vrold/Skanderborg
Jeg startede som dametræner i Skanderborg Boldklub, og arbejdede i kulissen på samarbejdet mellem Vrold og Skanderborg i starten af 1980. Jeg var den første herretræner i klubben, som dengang hed Vrold/Skanderborg. Siden tog jeg til Ry og Tebstrup, begge steder i 2 sæsoner, før jeg begyndte at træne ynglingespillerne, som jeg havde fornøjelsen af i 9 sæsoner, og så har jeg ikke trænet siden.
Forkælet ungdom
Spillerne blev for forkælede. De ville for mange ting, og de havde svært ved at sige, at det kun var håndbold, som det drejede sig om, og de havde svært ved at sige fra. Så holdt jeg fra den ene dag til den anden. Der var mange, som gerne ville bruge mig til et eller andet, men jeg fulgte i stedet mine 3 sønner med deres håndbold.
Veteranforeningen
Jeg var med til at danne Veteranforeningen for 4 år siden. Den blev oprettet for at samle nogle af de ældre i klubben, uden love og bestyrelse. Det sociale samvær er det vigtigste, og så også at samle nogle penge ind til klubben, sluttede Egon Mogensen.
Aage Armann |