Danmark blev nr. 5
Af: Kenneth Nygaard
Efter 3 nederlag i hovedrunden til hhv Brasilien, Ungarn og Tyrkiet spillede det danske landshold i Strandhåndbold i dag om 5-6 pladsen mod Rusland.
Det blev til en sejr på 2-0 og dermed fik holdet revanche for nederlaget i den indledende pulje til netop Rusland. Og hermed opnåede holdet en flot 5. plads i turneringen mod nogle rigtige stærke nationer på det sandede underlag.
Brasilien og Ungarn spiller senere i dag finale efter de tidligere i dag vandt deres semifinale mod hhv Egypten og værtslandet Tyrkiet.
Det kvindelige landshold har derimod klaret sig betydeligt bedre i samme turnering, og spiller i aften finale mod Norge. Holdet har efter en lidt famlende start spillet sig kraftigt tilbage i feltet og tidligere i dag slog de Brasilien 2-1 i semifinalen efter shout-out.
27.06.2010