|
Lørdag den 14. maj har 59-årige Ann Voss været i Bestyrelsen i Skanderborg i 25 år, og alle år som kasserer. Ann Voss kom i bestyrelsen efter en sammenlægning mellem håndboldafdelingerne i Skanderborg Boldklub og Vrold Idrætsforening.
Det fejrer klubben med en reception på fredag 13/5 kl. 14-16 i Klubhuset i Vrold, hvor der både serveres vådt og tørt.
Tilskuerne til kampene i Morten Børup Hallen kender Ann Voss, som sidder ved kassen sammen med Aase Jensen til alle 1. holdets kampe, og også når der er entre ved ungdomskampene.
Udover jobbet som kasserer i håndboldafdelingen er Ann Voss også den samlende person omkring aktiviteterne i forbindelse med Festivalen på boldbanerne i Vrold. Også efter den svære periode, hvor Festivalen ændrede fra Campingplads til Festplads. Ann Voss holdt fast, og hun var på det rene med, at klubben ikke kunne undvære midlerne fra denne aktivitet. Hun tog derefter mere over på denne post, i øvrigt sammen med sønnen Mikael, som for alvor trådte til efter at have været i "lære" hos sin far Carl.
I sammenkomsterne og aktiviteterne for veteranerne, som blev dannet i forlængelse af Festival aktiviteterne på boldbanerne, har hun også en finger med i. Også når der skal holdes en festlig sammenkomst som fx en "tak for hjælpen" for de mange frivillige hjælpere.
Ann Voss er også med til og pakke kalendere, som er en fast vinteraktivitet for veteranerne i Klubhuset. Mange har her nydt godt af den hjemmebagte kage, mens man også til bestyrelsesmøderne nyder Ann's hjemmebagte kage med velbehag.
Aage Armann |