|
Regnen væltede ned torsdag middag, da jeg besøgte klubhuset i Vrold, som er lavet helt om til et samlingssted for beboerne på pladsen foran klubhuset, men stemningen var høj ved festdeltagerne, som tog vejret godt.
Banerne er lavet helt om til en stor teltplads, og oppe ved klubhuset er det rejst to store telte med et til morgenmad og et til hyggetelt. Inde i klubhuset kan der købes varme bade, og mad og drikke.
Jeg talte med kassereren Ann Voss, som står for arrangementet, som kører på 13 sæson.
Cirka 500 mennesker havde købt morgenmad i teltet, hvor tre personer var i fuld sving med serveringen, og ude bagved var også tre personer i gang, og alle rundstykkerne var udsolgt denne morgen.
I hyggeteltet var der godt fyldt op med folk, og det regnede man med, at der ville være hele dagen.
På pladsen bor der cirka 2.500 mennesker, som kan købe mad og varme bade, og gode toiletforhold er der også. Servicen er i højsædet ved de cirka 45 hjælpere, som er i gang fra kl. 7 morgen til 21 aften, og flere dameseniorspillere tager også et godt nap med.
Det er tredje sæson, vi har telte på pladsen, og vi får flere og flere faste kunder år efter år, og vi har stor succes med vores godt belagte smørrebrød, som kan købes for 15 kroner, sagde Ann Voss.
Blandt de mange gæster på pladsen, var der nogle mænd fra Køge, som var i gang med deres 7 sæson i Skanderborg.
Hvad får jer til at komme år efter år ?
Det er blandt andet et meget godt publikum. Der er en helt anden mentalitet på denne festivalplads, men de første sæsoner var publikum mere modent end nu, hvor der er flere unge mennesker.
Faciliteterne her på pladsen ved klubhuset er perfekte, og personalet er meget imødekommende. Flotte badeforhold og gode toiletforhold, og vi har ikke noget at klage over. Vi havde først fået plads nede på den anden side af vejen, men nu er vi flyttet her op på grund af de gode forhold.
Aage Armann |