3.div damer - Flot indsats i pokalkampen mod Ikast
Af: Andreas W. Jepsen
Flot indsats og super opbakning
Tirsdag d. 26. Februar tog vi imod Ikast/Bording Elitehåndbold, nr. 2 i ligaen. Jeg vil gerne rose mine spillere for at kæmpe 100 % og være med til at give alle de fremmødte tilskuere en oplevelse, som lover godt for fremtiden.
Ikast mødte op med stjerne som Hammerseng, Nyberg, Svalastok m.fl. Det var vist meningen (Ikast' hjemmeside) at de fleste af stamspillerne skulle spares, og man kom for at få en god gang træning. Det håber jeg vi gav Ikast. Vi kom dog aldrig tæt på en sejr men formåede at spille lige op i 2. halvleg. Vi tabte kampen 27-35.
Stor ros skal lyde til vores 2 rutinerede spillere, Åsa Eriksson og Pernille Hansen. De spillede, og styrede spillet på fornemste vis. Ikast fik aldrig fat i Hansens farlige skud. Ydermere skal nævnes at kampens spiller blev Charlotte Frost. Hun var simpelthen frygtingydende og med 12-15 blanke redninger var hun årsagen til at vi kunne komme fra kampen med en stor portion selvtillid.
En tak skal også lyde til alle de fremmødte. Jeg håber i fik følelsen af at vi gav alt hvad vi havde og i samtidig fik en oplevelse af Ikast' stjerner.
Målscorer: Pernille Hansen 11, Åsa Eriksson 5
Med venlig hilsen
Søren Gorming
29.02.2008