3.div damer - Flot flot kamp
Af: Andreas W. Jepsen
Efter vores til dato bedste kamp har vi lagt et 3 points afstand til diverse forfølgere i rækken.
Alt lykkedes denne dag i Stillinghallen; forsvaret stod perfekt, keeperne stod med flotte redningsprocenter, kontraen fungerede optimal og taktikken var den rigtige. Alt dette gav os en fornem sejr på 36-21 over rækkens nr. 3, Sønderborg.
Vi starter som lyn og torden og scorer 11 kontramål i første halvleg. Dette skyldes en flot fosvarsindsats, hvor vi løser Sønderborgs angrebsåbninger til et rent 12- tal. Vi var klar over at Sønderborg i medgang er et rigtigt godt hold. til gengæld er de ikke så skræmmende når tingene ikke fungere. Egengtligt er det simpelt hvor nemt man kan komme til scoringer med et fodskift og en aflevering. Men når man som Sønderborg står så fast i zonerne og ikke hjælper hinanden så er der altså meget plads.
Det var en kamp hvor vores bredde virkeligt kom til udtryk 4 spillere over 5 fem mål! Og 2 yderst velspillende målmænd. Nu har vi lagt afstand til de andre hold så nu gælder det om at holde ved og stå sammen i den svære udekamp på lørdag i Bov.
Målscore: Henriette Jensen 7, Åsa Eriksson 6, Mia Lütken 6, Sarah Olesen 6, Pernille Gammelgaard 3, Pernille Jensen 3, Stine Jensen 3, Malene Poulsen 1 og Nikoline Vodsgaard 1.
10.12.2007