3.div damer - 1.halvdel slut, 2 point tabt
Af: Andreas W. Jepsen
1. halvdel slut - 2 point tabt!
Lørdag afsluttede vi en flot 1. halvdel af turneringen, hvor vi kun har sat 2 point til. Vi var helt nede ved grænsen for at møde oprykkerne fra Bov. De gav os kamp til stregen, men vi kom hjem med en sejr på 27-22. Vi skulle dog meget igennem denne dag i Bov.
Da der var spillet 20 min. af 1. halvleg var vi bagud med 4 mål. Så skiftede vi keeper og Bov scorede ikke de resterende 10 min. Pauseføring til os på 14-12! Fra starten af 2. halvleg virkede Bov mest tændt og vi kom igen bagud med et par stykker. Så blev vi ramt af en udvisning og lige pludselig begyndte tøserne at fighte en hvis del ud af bukserne. Vi vandt 2-0 i undertal og kontrafasen begyndte at fungere. Resten af kampen blev kørt sikkert hjem så vi kunne få en festlig bustur tilbage mod Skanderborg.
Stor ros til pigene skal der lyde herfra. Uden rutinen i form af Pernille H., Malene og Åsa, kørte vi en god sejr hjem på en svær udebane, hvor kendelser ikke bliver fordelt lige mellem holdene. Sådan er det nogen gange og vi kom da derfra med alle point, hvilket gør vi holder juleferie på 1. pladsen med et forspring på 2 point til nr. 2.
Målscorer: Pernille Gammelgaard 6, Mia Lütken 6, Sarah Olesen 5, Pernille Jensen 4, Henriette Jensen 4, Nicoline Vodsgaard 2,
Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for en god støtte igennem den 1. halvdel af sæsonen. Der er fra de 2 bestyrelser blevet vist stor interesse for vores kampe og træninger. i det hele taget er vi glade for den opbakning der er fra tilskuere og bestyrelsen. En ekstra tak skal lyde til de to koordinatorer Mogens Nielsen og Mette Henriksen, flot arbjede. Vi slutter året af med en pokalkamp i Annekshallen tirsdag d. 18. kl. 20.20, hvor vi møder JAI som idag befinder sig i 3.div.
Med venlig hilsen
Søren Gorming
17.12.2007