Udskriv siden

2.div. - Nederlag til Vejle Bredballe

Af: Andreas W. Jepsen

I 2.div. kom oprykningskandidaterne fra Vejle Bredballe, med 4 tidligere Skanderborg spillere på holdet, på besøg. Der var gensyn med Rasmus Vandbæk, Nicklas Andersen, Thomas Munk Andersen og Anders Jepsen. Anders som sidste år var med til at sikre oprykning til ligaen. Denne gang var han på den anden side af banen som spillende assistent for Vejle.

Der blev en kamp mellem to gode forsvar samt to gode målmænd. I Skanderborgmålet stod Jacob Krupsdahl en fin kamp og holdte i perioder Skanderborg ind i kamp. Kampen bølgede lidt frem og tilbage men med godt et kvarter igen fik Vejle bragt sig foran med 2 og Skanderborg kæmpede hårdt for at lukke hullet. Især Rasmus Richelsen og Lars Nielsen sørgede for spænding i slutperioden hvor Skanderborg havde flere chancer for at komme op. Med 3 min. igen var stillingen 17-19 og det lugtede af en spændende slutning. Men to fejl i forsvaret samt brændte chancer kostede dyrt og det udnyttede Vejle til at lukke kampen til slutresultatet 18-22.

Målscorer: Lars Nielsen 6; Rasmus Richelsen 4; Jesper Tønder, Henrik Povlsen og Kasper Rode 2; Nicolai Sørensen og Morten Bang 1.

11.11.2007