2.div herre - Vigtig sejr over Vejle Bredballe
Af: AWJ
Søndag blev det første skridt i den rigtige retning taget, imod overlevelse i 2.division.
Skanderborgs ligareserver skulle ellers på en svær opgave mod Vejle Bredballe, der med en sejr kunne bringe sig på 2.pladsen. Men Skanderborg ville det anderledes. En ny sammensætning af rutinerede og unge kræfter, skal sammen kæmpe for overlevelse, hvilke vil kræve nogle point i de resterende 2.divisionskampe. Så ledes har Michael Laursen til kampen udtaget målmand Lars Alhage og bagskytten Jacob Andersen fra 3.holdet. De spillede begge en rigtig god kamp.
Et meget opsat Skanderborg-hold startede kampen flot, med hårdt og kontant forsvarsspil og godt og disciplineret angrebsspil. Dette bragte dem på en hurtig føring på 6-1 efter 13 minutter, der også holdte halvlegen ud til pausestillingen 12-8. Vejle havde ikke midlerne til at åbne det flade 6-0 forsvar, med Mark Fredriksen, Andreas Jepsen og Jesper Tønder i midten, der igennem hele kampen stod rigtig godt. Pauseføringen blev i starten af 2.halvleg udbygget til 21-13 efter 50 min. I de sidste 10 minutter gik Vejle meget offensivt i forsvaret og fik med lidt held i afslutninger bragt sig på 23-21 med et halvandet minut igen, men endnu en scoring af en velspillende Lars Nielsen på højre slukkede for alvor gejsten på Vejle-mandskabet, der dog kunne reducere til sluresultatet 22-24.
Målscorer for Skanderborg: Jacob Andersen og Rasmus Andersen hver 6; Lars Nielsen 5; Henrik Povlsen, og Rasmus Richelsen hver 3; Andreas Jepsen 1.
En rigtig vigtig sejr til 2.div mandskabet der på søndag d.2 marts kl.15 tager imod Skovbakken, med den kommende 1.holdstræner Lars Jacobsen ved roret.
24.02.2008