2.div herre - Nederlag i vigtigt bundopgør mod reserverne fra GOG Svendborg
Af: Andreas W. Jepsen
Det var et vigtigt opgør Skanderborgs 2.hold skulle spille mod GOG's reserver. De kendte også til kampens vigtighed og havder derfor taget Mikkel Hansen og Niklas Landin med fra Ligatruppen. Det var desværre en for stor mundfuld for Skanderborg, der i gennem hele kampen havde svært ved at holde Mikkel Hansen. Selvom han blev mandsopdækket det meste af kampen alligevel scorede 9 mål og samtidig spillede op til de andre. Kampresultat 32-37.
1.halvleg var stort set lige bort set fra de sidste 8 minnutter. Niels Guldborg i målet startede fint og forsvaret stod til dels fint. Returfasen var derimod dårlig og det udnyttede GOG, der let kunne omdanne de dårlige skud til et kontramål. Pausestillingen var 14-17 og der skulle mere vilje til i returfasen for at få sejren.
I 2.halvleg blev der lukket bedre ned i returfasen men så kom der tryk på fra GOGs bagskytter, ledt an af Mikkel Hansen. De scorede ialt 24 mål tilsammen, hvilket var hovedårsagen til nederlaget. Skanderborgs angrebsspillet, der mest blev styret af Rasmus Andersen, blev bedre og vi kom til flere gode afslutninger over hele linjen. Flere gange kom Skanderborg tæt på GOG men de fik skudt sig ud af problemerne hver gang.
Målscorer for Skanderborg: Rasmus Andersen 8; Søren Olsen og Henrik Poulsen 5; Kasper Rode 4; Jesper Tønder 3; Morten Bang og Andreas Jepsen 2; Nicolej Krickau, John Johansen og Rasmus Richelsen 1.
Et ærgeligt nederlag der gør tingene endnu mere spændende i 2.division og der venter nu mange vigtige kampe. Næste kamp er på søndag mod Otterup kl.15 i MB-hallen.
28.01.2008