Nederlag til 3. holdet
Af: Lars Leth Seehausen
HSR/ØHK Hedensted-Skanderborg 32-27 (14-12)
Det blev til et forholdsvis klart nederlag i Hedensted Idrætscenter søndag eftermiddag. Udeholdet lignede mest af alt nogle, der hellere ville have kaffe og kage i cafeteriet, hvilket også fik konsekvenser på banen, hvor hjemmeholdet straffede alle fejlene i angrebet. Holdleder Kenneth Jensen talte 21 kontrascoringer til HSR, så det var lidt op ad bakke.
Det var også dagen, hvor alle Skanderborg spillere valgte at lave gennemsnitligt 3 skridtfejl, og efter 45 min. var stillingen 26-19, hvorefter det lykkedes at vinde de næste 10 minutter 7-0 til stillingen 26-26. Det var dog hjemmeholdet, der havde flest kræfter i behold, og trak fra de sidste minutter og vandt fortjent kampen.
Målscorere: Søren Olsen 10, Jesper Ø. Pedersen 5, Morten Henriksen 4, Andreas Jepsen 3, Jan Paulsen 2, Kenneth Thrane 1, Kenneth Nygaard 1 og Lars Seehausen 1.
Fidusbamsen blev en ”split-decision” mellem Jakob Krupsdahl og Søren Olsen, hvilket udløser en lille ting til ”man-of-the-match-tasken” fra begge.
26.01.2009