|
Svækket, men spillede en god kamp i Maribo
Sydhavsøerne-Skanderborg 25-28 (9-14)
Et meget sygdomsramt Skanderborg mandskab leverede en meget stor fight og vilje i lørdagens kamp i Maribo, og vi vandt den syvende sejr på stribe i en udsolgt Maribo hal.
Vi havde kun tre spillere til træning i torsdags på grund af madforgiftning, og vi prøvede at få flyttet kampen, men det kunne ikke lade sig gøre. Vi kom bagud med 1-0, men det var også eneste gang i denne kamp, at vi var bagud. Vi stillede op med et godt fightende 6-0 forsvar, og bagved stod Jonas Hansen en stor kamp. Kampen startede meget nervøst, og vi brændte flere chancer i de første ti minutter af kampen, men alligevel kom vi foran med 2-5. Ved stillingen 7-9, scorede vi fem gange på stribe ved Henrik Sloth 2, Kasper Povlsgaard, Nichlas Bruselius og Jacob Troelsen, og kom foran med 7-14 før hjemmeholdet reducerede med to scoringer inden pausen.
Efter pausen kom vi hurtigt foran med 10-18, men hjemmeholdet scorede fire gange på stribe, men på to mål inden for 30 sekunder kom vi foran med 16-21. Da der manglede et kvarter af kampen var vi foran med 19-23, og det var tydeligt, at nogle af spillernes kræfter var ved at slippe op, men tættere på end 24-26 kom Sydhavsøerne ikke. Jesper Sørensen var kommet ind i målet ved 21-24, og ved 24-26 havde Jesper Sørensen to flotte redninger, før Kasper Povlsgaard og Mattias Suhr scorede to gange i slutfasen.
Meget flot indsats af alle mand, der leverede en god fight, og hvis Odder vinder søndag over Vejle, så skal vi have et point på søndag hjemme i Morten Børup Hallen mod Faaborg for at ende på 4. pladsen. En placering som giver oprykningskampe mod nummer 9 og 11 i Ligaen, og Skive fra 1. Division.
Målscorere: Henrik Sloth 5, Kasper Povlsgaard 5, Mattias Suhr 4, Gustaf Samuelsson 3, Jacob Troelsen 3, Nichlas Bruselius 2, Rasmus Kaagaard 2, Jakob Larsen 2, Benjamin Jakobsen 1, Theis Baagøe 1
Stillinger undervejs: 1-0 5-9 7-14 14-19 17-23 24-26
Udvisninger: Sydhavsøerne 3 - Skanderborg 4
Straffekast: Sydhavsøerne 4 - Skanderborg 7
- Se den aktuelle stilling HER
Aage Armann |