|
Mattias Suhr spillede i søndags mod Fredericia sin kamp nummer 92 for Skanderborg, og det blev en af hans bedste i den grønne trøje.
Starten god
Starten på slutspillet kunne ikke blive bedre, og vi fik en flot revanche for den dårlige indsats mod Faaborg. Vi har talt meget om, at vi ikke må blive til grin mod de to Ligahold og Skive, som vi tabte begge kampe til i turneringen.
Hele linjen
Vi spillede en rigtig god kamp over hele linjen, og det er jeg rigtig tilfreds med, at være med til. Jeg må rose Kasper Povlsgaard for at få os andre op i hans fightergen. Han tager så meget på sine skuldre, og får os andre med op i hans tempo.
Ramte mit niveau
Jeg spillede selv rigtig godt, og jeg ramte mit topniveau i denne kamp. Det var rigtig lækkert foran så mange tilskuere, at spille sådan en kamp. Alle spillede godt, men nu venter der os i aften igen en rigtig svær kamp, og vi skal ramme samme niveau som i søndags. Det håber jeg på, at vi kan, og det bliver igen sjovt at spille foran så mange tilskuere i Viborg.
Aage Armann |