|
Skuffende fremmøde på lægterne
Det var skuffende for os, at der ikke var flere tilskuere i hallen. Man skal fylde Morten Børup Hallen hver gang til 1. Division i Skanderborg, selvom der er håndbold i fjernsynet. Der burde være 300-400 tilskuere hver gang, og vi burde holde sammen i Skanderborg.
Tage det gode spil med
SønderjyskE og Tønder kampene har været okay for det meste, men de sidste 8-10 minutter i Sønderborg var ikke gode, og vi smed et vigtigt point. Mod Tønder spillede vi godt i anden halvleg, hvor vi med vores offensive forsvarsspil fik styr på Tønder, og det fik gang i kontraspillet. Den 2. halvleg skal vi tage med til søndagens kamp mod rækkens nr. 2 - Skive. Jeg var selv lidt svækket af sygdom i onsdagens kamp.
Svær kamp venter
Det bliver en rigtig svær kamp søndag. Skive er inde i en god stime med 6 sejre på stribe, og vi skal ramme vores topniveau, hvis vi skal vinde dette opgør. Det bliver en stor udfordring for os, og Skive stiller op som favoritter. Vi har revanche til gode efter en svag indsats i Skive i den første kamp.
Aage Armann |