|
Onsdag morgen fik jeg en god snak med vores ældste spiller 31. årige Henrik Sloth. Sloth er i gang med sin tredje sæson i klubben, hvor han har spillet 71 kampe og scoret 349 gange.
Skjern
Henrik Sloth stammer fra Skjern, hvor han spillede sin første sæson som seniorspiller i Ligaen i klubben i 1999, hvor Skjern vandt DM efter sejr i slutspillet over Kolding. Dette år blev han også kåret til årets spiller i Skjern. Henrik Sloth spillede 240 kampe for Skjern før han flyttede til Horsens, hvor han spillede i 3 sæsoner. Herefter blev det til en sæson i Ligaen i Skanderborg, før han spillede en sæson i Ligaen i Fredericia, hvorefter han vendte tilbage til Skanderborg, hvor han nu er i gang med sin anden sæson.
Sloth har oplevet meget
Sloth har nået meget som spiller, hvor han også har været med til at vinde VM i Qatar med Ungdomslandsholdet, og vundet EM med Ynglingelandsholdet i Østrig. Han har også været i pokalfinalen 3 gange med Skjern, hvor han var med til at vinde den ene af finalerne. Han har også spillet Champions Legaue for Skjern og i 2000 spillede han 3 landskampe ved et stævne i Norge, og det var en stor oplevelse for ham.
Bor i Århus
Henrik Sloth bor i Århus og er sælger for Orloff Firmatøj, som sælger beklædning til firmaer i Danmark.
Hård periode
Det er en hård periode for mig, hvor jeg får meget spilletid på grund af Jonas Langerhuus er blevet skadet. Det er synd for ham, og det kan godt standse hans udvikling som håndboldspiller, men jeg kunne godt bruge ham til aflastning på banen.
Glad for klubben
Jeg er rigtig glad for at spille i Skanderborg, og det er en af grundene til, at jeg kom tilbage til klubben. Jeg kan godt lide det sociale i klubben, og den måde klubben er på, hvor alle kender hinanden i hallen, når man kommer til træning.
Top 6
Vi mangler 7 kampe i turneringen, og nu skal vi slutte rigtig godt af. Vi er lidt svækket for øjeblikket, men kan vi lande i top 6, og det vil være flot.
Næste sæson
Jeg ved ikke noget endnu omkring næste sæson, og det afhænger af min arbejdssituation, slutter Henrik Sloth.
Aage Armann |