|
Skanderborg tæt på sejren
Skanderborg-Stoholm 29-29 (12-16)
Efter en meget spændende afslutning fik vi reddet os 1 point hjem med 29-29, men vi var meget tæt på de 2 point. Da der manglede 12 sekunder af kampen, fik vi bolden, og vi kom frem til et tremeterkast, da der manglede 3 sekunder af kampen. Kasper Povlsgaard kastede bolden til Jacob Troelsen, som med et brag ramte stolpen, og så blev kampen fløjtet af.
Der var dog intet som tydede på i første halvleg, at vi skulle få det ene point. Vi kom bagud med 8-4 efter ti minutters spil. Kasper Povlsgaard brændte to afslutninger ind over stregen, og Stoholm straffede hurtigt vores fejl med scoringer efter hurtige opløb, og afslutninger fra deres stregspiller.
I de første 16 minutter af kampen foregik alt vores spil ind over midten, og vores to fløje Mattias Suhr og Jakob Larsen fik intet at arbejde med. Næsten alle vores afslutninger faldt i det nederste af målet, og træner Jesper Holm prøvede mange spillere. Efter et kvarters spil kom Jacob Krupsdahl ind i målet, Henrik Sloth og Rasmus Kaagaard kom på banen, og da der manglede ti minutter af halvleg, begyndte der at komme noget fight og hurtighed over spillet, men vi havde meget svært ved at stoppe venstre backen Kasper Køser og Jonas Aaen på stregen.
Efter pausen blev vi med det samme ramt af en udvisning til Andreas Væver og vi kom bagud med 17-12. Men spillerne viste flot moral og der blev fightet af alle mand. Vi brugte næsten de samme seks spillere i forsvaret, og så kom Jacob Troelsen ind i angrebet. Vi nåede op på uafgjort for første gang i kampen ved 20-20 og 21-21, men en undertalssituation blev dyr for os og kostede to mål, og vi kom igen bagud, denne gang med 23-21. Vi kom op på 25-25 ved Jakob Larsen, og foran med 27-25 ved Jonas Langerhuus og Rasmus Kaagaard. På dette tidspunkt havde vi alle chancer for at lukke kampen. Benjamin Jakobsen og Jakob Larsen brændte to ind over stregen, og vi smed bolden væk et par gange, og det benyttede Stoholm sig til at bringe sig foran med 29-28
Rasmus Kaagaard fik et flot comeback, Henrik Sloth scorede på alle vores straffekast, og der blev fightet i anden halvleg af alle mand.
Nu venter en tur til Holte på lørdag.
Stillinger undervejs: 3-7 6-11 8-14 11-16 14-18 17-20 21-21 22-24 27-25 28-29
Udvisninger: Skanderborg 2 - Stoholm 4
Straffekast: Skanderborg 7 - Stoholm 3
Målscorer for Skanderborg: Henrik Sloth 7, Rasmus Kaagaard 5, Jakob Larsen 4, Jonas Langerhuus 3, Kasper Povlsgaard 2, Christian Køhler 2, Andreas Væver 2, Jacob Troelsen 2, Benjamin Jakobsen 1, Gustaf Samuelsson 1
Aage Armann |