Udskriv siden

Skanderborg-SønderjyskE 22-26

Af: Lars Leth Seehausen

Vi tabte til Boye i målet

Skanderborg-Sønderjyske 22-26 (13-8)

Vi kendte slet ikke vores besøgelsestid fredag aften i Morten Børup Hallen mod SønderjyskE, og vi tabte med 22-26 efter i store dele af kampen, at have udspillet udeholdets forsvar. Men det er svært at vinde en kamp, når man brænder 4 straffekast og 12 helt fri ind over stregen.

Det startede allerede i det første minut af kampen, hvor Mattias Suhr brændte et straffekast. Alligevel kommer vi foran med 3-1, selvom Jakob Larsen og Kasper Povlsgaard brænder nogle store chancer. Vi spillede ellers godt håndbold med flere gode frispilninger ind til stregen, og af vores første 8 mål scorer Kasper Povlsgaard 4 fra stregen. Vi stod også godt i vores forsvar, og det gav nogle kontraangreb, som desværre blev brændt. Vi havde helt SønderjyskE nede i sækken, da vi førte med 9-3, men vi glemte helt at snøre for den.

Efter pausen smider vi straks bolden væk, og Benjamin Jakobsen får to minutter på bænken. Alligevel kommer vi foran med 15-11 på straffekast ved Henrik Sloth, og vi kommer også foran med 16-11 ved Jakob Larsen, men så begyndte det at gå skævt for holdet i en godt besøgt Morten Børup Hal. Vi brænder straffekast og får en udvisning, og udeholdet kommer først foran i kampen, da der mangler 12 minutter af kampen. Henrik Sloth brænder også 2 straffekast, og vi sætter Kevin Fisker ind i målet og Theis Baagøe kommer også på banen. Det var begge spilleres debut for Skanderborg.

Målscorer for Skanderborg: Kasper Povlsgaard 5, Henrik Sloth 4, Jonas Langerhuus 4, Christian Køhler 3, Benjamin Jakobsen 2, Gustaf Samuelsson 1, Jacob Troelsen 1, Mattias Suhr 1, Jakob Larsen 1.

Stillinger undervejs: 5-2 9-3 12-6 14-10 16-13 16-16 17-18 18-22 20-24

Udvisninger: Skanderborg 3 Sønderjyske 5

Straffekast: Skanderborg 6 Sønderjyske 1

Aage Armann

 

25.09.2010