|
Flot opvisning i Morten Børup Hallen
Skanderborg-AG København 27-37 (13-20)
I en godt besøgt Morten Børup Hal viste topholdet i Ligaen, selvom de manglede et par spillere, flot håndbold, og holdet fik revanche for deres eneste nederlag i de to sidste sæsoner.
Kasper Hvidt, Lars Jørgensen og Joachim Boldsen var de store navne på AG mandskabet, som hurtigt bragte sig foran med 7-3. Kasper Hvidt gik meget med i angrebsspillet, og han scorede også, så deres mål stod tomt i meget af kampen, og ved 10-5 lavede Andreas Væver årets afbrænder i Skanderborg, da han helt fri og uden målmand, kastede bolden over mål.
Flere af vores spillere var lidt duperet over, at stå over for de kendte navne, som spillede meget hurtigt håndbold, og lavede flere mål af klasse.
Vi manglede selv mange spillere på grund af skader og landsholds samling.
Målscorer for Skanderborg: Christian Køhler 6, Theis Baagøe 4, Henrik Sloth 4, Nichlas Bruselius 3, Gustaf Samuelsson 3, Mattias Suhr 2, Andreas Væver 2, Thomas Køhler 2, Kasper Povlsgaard 1.
Stillinger undervejs:8-15 12-18 18-32 22-36
Aage Armann |