|
Ny 36-31 sejr
Skanderborg-Ribe/Esbjerg 36-31 (17-13)
Vi vandt den fjerde sejr på stribe, da vi i onsdagens kamp i Morten Børup Hallen gentog sejren fra Ajax kampen på 36-31. Vi kom hurtigt foran med 4-2, før udeholdet fik en god periode og kom foran med 5-6. Det var eneste gang i kampen, at udeholdet var i front. Ved stillingen 6-6 scorede Jacob Troelsen to gange, da vi var i undertal. Kampen blev i starten præget af mange gule kort, og allerede efter ti minutters spil, havde vi haft de to første udvisninger. Vi fik syv i alt, og det bar vores forsvarsspil præg af i store dele af kampen. Vi fik otte straffekast og Henrik Sloth og Mattias Suhr svigtede ikke en eneste gang. Efter 18 minutters spil kom vi foran med 11-7 efter et godt kontraangreb, hvor en af vores bedste spillere Nichlas Bruselius scorede. Vi scorede igen i undertal til 16-10, og igen var det Jacob Troelsen, som var i godt spillehumør, og sammen med Rasmus Kaagaard og Henrik Sloth var de alle tre meget farlige med deres afslutninger. Jonas K. Hansen stod igen godt i målet, og trak to store redninger op ved 17-13 og 19-15, hvor Mads Overgaard var helt fri ind over stregen begge gange. Vi spillede igen meget effektivt stregspil, hvor Benjamin Jakobsen og Kasper Povlsgaard hele tiden var meget farlige efter gode indspil.
Dejligt at se, at holdet virker meget effektivt i det meste af kampen, og 72 mål mod to stærke hold som Ajax og Ribe/Esbjerg er flot.
Nu spiller vi igen på hjemmebane lørdag, hvor Vejle kommer på besøg. Begge hold har 26 point, og vi har revanche til gode.
Målscorer: Henrik Sloth 10, Jacob Troelsen 6, Rasmus Kaagaard 5, Nichlas Bruselius 4, Mattias Suhr 4, Benjamin Jakobsen 3, Kasper Povlsgaard 2, Andreas Kolding 1, Buster Juul 1.
Stillinger undervejs: 4-2 5-6 11-7 14-9 17-12 19-14 22-18 28-22 31-24 34-26 35-29
Straffekast: Skanderborg 8 - Ribe/Esbjerg 3
Udvisninger: Skanderborg 7 - Ribe Esbjerg 5
- Se den aktuelle stilling HER
Aage Armann |