Udskriv siden

Ribe-Esbjerg - Skanderborg 25-36

Af: Lars Leth Seehausen

Flot spil gav to point

Ribe/Esbjerg-Skanderborg 25-36 (12-18)

Vi viste os igen som et godt udehold efter flot spil og en stor fight, vandt vi mandag aften den tredje sejr på udebane, da vi udspillede Ribe/Esbjerg i egen hal med hele 36-25.

Vi måtte undvære Jakob Larsen, som var skadet, og Gustaf Samuelsson var med igen, men han fik desværre direkte rødt kort, da vi førte med 27-19.

Vi fik en lidt dårlig start på kampen, og efter otte minutters spil, var vi baud med 6-3. Vi satte på dette tidspunkt Jesper Sørensen ind i målet i stedet for Jakob Krupsdahl, og efter et kvarters spil nåede vi op på 8-8, før vi bragte os foran med 10-9, og vi var aldrig bagud mere i denne kamp. Alt var ellers lagt op til fra hjemmeholdets side, at vi skulle vende hjem uden point. Ribe/Esbjerg havde vundet to udekampe på stribe, og hele 780 tilskuere var mødt op, men fra 11-11 scorede vi fire mål i træk ved Mattias Suhr, Nichlas Bruselius, Rasmus Kaagaard og Gustaf Samuelsson, og vi havde flere chancer for at øge føringen. Det var dejligt at se, den gejst og vilje alle viste, både på banen og på bænken.

Efter pausen scorede vi fem gange i træk og kom foran med 23-13. Flot forsvarsspil hvor Kasper Povlsgaard ragede godt op, højt tempo i spillet mod et hjemmehold, som kørte meget med de samme spillere på banen hele tiden. Flot kontraspil viste vi igennem hele kampen, og Mattias Suhr holdt flot Dennis Mathiasen nede, og det var også dejligt at se, at Nichlas Bruselius viste flot spil på højre fløj, både i forsvar og angreb. Meget stor holdindsats gav fortjent 2 point, og nu har vi fået 7 point i de sidste 4 kampe.

Målscorer for Skanderborg: Henrik Sloth 5, Kasper Povlsgaard 5, Mattias Suhr 4, Nichlas Bruselius 4, Benjamin Jakobsen 4, Rasmus Kaagaard 4, Jonas Langerhuus 3, Jacob Troelsen 2, Christian Køhler 2, Gustaf Samuelsson 2, Andreas Væver 1.

Stillinger undervejs: 3-3 6-3 8-6 9-10 11-15 13-18 13-23 18-25 20-29 23-34

Udvisninger: Ribe/Esbjerg 6 - Skanderborg 5

Straffekast: Ribe/Esbjerg 3 - Skanderborg 4

- Læs referat fra Ribe-Esbjerg HER

- Se stillingen i 1. division HER

Næste kamp er lørdag hjemme mod Ajax kl. 15.00.

Aage Armann

09.11.2010