Udskriv siden

Reaktioner efter sejren over Ajax

Af: Lars Leth Seehausen

Efter sejren lørdag over Ajax var stemningen meget høj i vores omklædningsrum efter kampen. Sejrsråbene lød flere gange efter sejren som var nummer to i samme uge.

Træner Jesper Holm

Vi viste flot vinderinstinkt, og igen fight og vilje, men vi skal øve os i at komme bedre fra land i kampene. Vi spillede som et hold, og vi sled Ajax op. Der var igen en god stemning på vores bænk, hvor folk var klare når de kom på banen, og vi var gode i vores overtals situationer.

Comeback til Jonas

Efter en lang skadesperiode vendte Jonas Hansen lørdag tilbage i truppen til Ajax kampen.

Jonas Hansen var kun med i den første kamp mod Odder, og han kom ind i målet mod Ajax, da vi var bagud med 2-6 efter otte minutters spil.

Det var noget, som jeg har ventet længe på. Jeg har kun trænet med i 14 dage, og jeg kom ind i kampen, da vi haltede lidt i vores forsvar, men det fik vi rejst i de sidste 45 minutter af kampen.

Min egen indsats var lidt op og ned, min kondition er ikke hvad den skal være endnu, og der skal arbejdes med fysikken. Det kneb lidt med at nappe langskuddene fra Ajax spillerne, og det skal der også arbejdes med. Jeg har været udenfor i lang tid, og der mangler meget endnu, mente Jonas.

Ustyrlige Troelsen

Kanonen var indstillet hos Troelsen, som med 13 mål på 15 forsøg blev vores helt store spiller i sin kamp nummer 51 for Skanderborg.

Det var lækkert og fedt. Hele vores hold fightede godt og der blev vist en flot udstråling over hele linjen, og den kommer vi langt med. Vores målmænd havde to gode perioder i kampen, og vi spillede en god kamp, men vi brændte for meget på de to Ajax målmænd. Vi skal tro på det, og når vi fighter så godt, er vi bedre end de andre hold, og nu skal vi bare videre.

Aage Armann

14.11.2010