Udskriv siden

Reaktioner efter sejren onsdag aften

Af: Lars Leth Seehausen

Spillerne dansede igen rundt på banen efter sejren onsdag i Morten Børup Hallen, og sejrsråbene lød også flere gange i omklædningsrummet, hvor også assistenttræner Rasmus Andersens fødselsdag blev fejret.

Trænerne Jesper Holm og Claus Mogensen tog ordet:

I leverede en koncentreret indsats gennem alle 60 minutter, og i viste, at vi var det bedste hold. Nu skal vi fokusere på den næste opgave, som er lørdag i Morten Børup Hallen. Vi har mange spillere, som har spillet meget i denne kamp, og også nogle, som ikke spillede så meget, men alle skal have stor ros for at være med i det, både på banen og udenfor.

Jacob Troelsen

Spillede igen godt i sin kamp nummer 65 for Skanderborg. 6 scoringer og flere frispilninger blev det også til.

Vi spillede rigtig godt angrebsspil, og vi skal blive ved med at holde koncentrationen med tingene hele tiden. Vores stregspillere gør det også godt, og de hjælper os bagspillere meget. Vi er begyndt at spille bedre, og vi er blevet bedre til at kende vores roller på holdet. Bruselius spillede en god kamp i begge ender af banen. Vi kan stadig ikke tåle at tabe en kamp, og vi skal tage en kamp af gangen, og hele tiden holde fokus på den næste kamp.

Nichlas Bruselius

Viste igen sin styrke på højre fløj, og det blev også til fire scoringer og godt forsvarsspil.

Jeg er glad for, at vi tog den første skalp i vores hårde slutprogram, og at vi vandt en fortjent sejr.

Jeg er godt tilfreds med min kamp. Jeg scorer på nogle gode tidspunkter i kampen (til 11-7 20-15 21-17 31-23), og jeg syntes, at jeg får meget tillid fra bænken, og det bevirker, at jeg kan spille mere frit, og får en tro og selvtillid. Jeg ser meget frem til kampen på lørdag mod Vejle, hvor vi har en plet, som skal vaskes af efter at vi leverede en dårlig indsats i Vejle.

Aage Armann

03.03.2011