|
Spillerne havde i ugens løb været meget igennem med madforgiftning, feber og opkastninger, og da der blev trænet kort fredag eftermiddag, var der stadig en spiller, som rendte ud for selv. Flere har tabt et par kilo og de var tydeligt svækket i de sidste minutter af kampen i Maribo, men vi holdt stand, og fik en flot revanche for nederlaget i Morten Børup Hallen.
Stemningen var igen meget høj før den lange hjemtur. Spillerne dansede rundt på banen foran et meget stort publikum, og sejrssangen lød flere gange i omklædningsrummet. Vores venner omkring Maribo kom med væske til spillerne før de hastede i bad, for at nå færgen til Fyn.
Trænerne Claus Mogensen og Jesper Holm:
Vi er kommet ind i en god rytme med at vinde kampene. Alle udfylder deres rolle på holdet, og der er ro omkring rollerne på banen, men vi blev lidt stresset af deres forsvarsspil, men det er klasse at vinde med sygdom i kroppen. |