Udskriv siden

Reaktioner efter sejren i Holte

Af: Lars Leth Seehausen

God holdindsats sagde Jesper Sørensen

Jesper Sørensen, som vi har fået fra Odder, spillede sin kamp nummer 6 for Skanderborg i lørdagens opgør i Holte, og han kom ind i målet, da vi førte med 20-16.

Meget vigtig sejr for os, og de 2 point var godt for selvtilliden

Det gik rigtig godt for mig selv, og jeg kom frem til flere redninger, end der gik ind i kassen ved mig. Det var en god holdindsats, hvor vi stod godt i vores forsvar, og vi holdt jo også Holte nede på 24 scoringer, sluttede Jesper Sørensen.

Alle kæmpede for holdet sagde Gustaf

Gustaf Samuelsson spillede også i Holte sin kamp nummer 6 for Skanderborg, og det er blevet til 16 scoringer for Skanderborg.

Vi fik de 2 point som hold, og spillede vi vældig godt sammen, og alle 14 spillere spillede en god kamp, og alle kæmpede for holdet.

Jeg fik selv en god start på kampen med to scoringer. Vi stod godt i vores forsvar, og spillede godt sammen. I angrebet spillede vi mod et offensivt Holte forsvar, og jeg kom selv frem til to 100 procent chancer i anden halvleg, som jeg brændte, sluttede Gustaf Samuelsson

Positivt at vi vinder sagde Jakob Larsen

Jakob Larsen spillede i Holte sin kamp nummer 95 for Skanderborg, og 338 scoringer er det blevet til.

Det går fremad for mig hele tiden. Jeg spillede, som jeg skulle i lørdagens kamp, men vi bruger stadig vores fløje for lidt.

Det er positivt, at vi vinder, men vi spiller stadig for langsomt, og vi er for usikre på, hvor vi har hinanden. Vi har også flere forsvarskiks, og man er lidt usikre over, hvor man har sidemanden.

Det er dejligt med de to point, og nu skal vi også have to point på lørdag hjemme mod Frederikshavn, sluttede Jakob Larsen.

Aage Armann

18.10.2010