Udskriv siden

Reaktioner efter mandagens sejr

Af: Lars Leth Seehausen

Det var sjette kamp i træk i 1. Division at spillerne, trænerne og lederne kunne fejre sejren, mens det også er blevet til to sejre i pokalturneringen i samme periode. Der blev danset rundt på banen og bukket ud til tilskuerne efter sejren mandag aften i Ringsted. Der blev råbt i omklædningsrummet og de to jubilarer Jakob Larsen med 100 kampe og anfører Kasper Povlsgaard med 50 kampe blev fejret.

Træner Claus Mogensen

Jeg må tage hatten af for jeres indsats, særlig efter pausen. Vi stod godt i vores midterforsvar, Jesper Sørensen stod godt i målet og Theis Baagøe fik et flot comeback.

Benjamin Jakobsen spillede sin kamp nummer 40 for Skanderborg, og han var igen 100 procent i sine afslutninger, og meget effektiv i forsvarsspillet. 7 mål på 7 afslutninger blev det til.

Det var endnu en dejlig kamp. Jeg var bedre i mit angrebsspil end i forsvarsspillet, men det gik godt. Det er en meget positiv udvikling vi er inde i. Ved juletid havde jeg håbet på, at vi kunne være med omkring oprykningsspillet, men jeg havde ikke regnet med det. Det går den rigtige vej, og jeg er selv inde i en konstant udvikling, selvom der godt kan være et bump på vejen.

Jesper Sørensen kom i mandagens kamp på banen efter 22 minutters spil, og han stod en stor kamp i vores mål, hvor han blandt andet tog et straffekast, da vi førte med 27-25. Det var Jespers kamp nummer 24 for Skanderborg, og han gav sig selv en god fødselsdags gave, da han i dag tirsdag fylder 27 år.

Det var super at være med til at afgøre kampen. Det var en stor forløsning for mig, efter at have siddet på bænken i flere kampe. Vi spillede en god 2. halvleg, og det var dejligt at stå bagved et 6-0 forsvar, hvor forsvaret stod godt, og det var dejligt, at vi rejste os efter at vi ikke havde spillet godt i de første 30 minutter af kampen.

Theis Baagøe fik et flot comeback i sin 1. Divisionskamp nr. 7 for Skanderborg. Theis Baagøe kom på banen, da vi var bagud med 10-8, og med flot forsvarsspil og 6 scoringer var han en vigtig person for os.

Jeg følte mig rimelig klar, da jeg kom på banen, og nervøsiteten var hurtigt væk. Det var dejligt at føle, at jeg kunne være med i begge ender af banen, og at jeg fik lov til det. Det tog lige lidt tid med at komme ind i spillet bagved, men holdet spillede mig godt op, og så var jeg heldig og udnytte nogen af mine afslutninger. Det gik godt for mig i dag, og jeg er meget tilfreds.

Aage Armann

 

22.03.2011