|
Der var meget stille i omklædningsrummet efter kampen, selvom der blev smidt trøjer og kassen med flasker blev stillet meget hårdt. Nederlaget var hårdt at sluge, for efter flere gode kampe, viste man foran en fyldt Morten Børup Hal en meget svag 1. halvleg. Vi skal dog ikke glemme, at vi havde vundet syv kampe på stribe før dette nederlag, og at vi skal ud og spille oprykningskampe til Ligaen. Vi har også været hårdt ramt af skader og sygdom i denne sæson, men det undskylder ikke indsatsen i søndagens kamp, hvor der manglede den vilje og gejst, som Faaborg spillerne havde.
Trænerne Claus Mogensen og Jesper Holm
Vi viste en god moral fra starten af 2. halvleg, men Faaborg var skarpere end os. Vi lavede for mange små personlige fejl i begge ender af banen. Vi kom også foran med to mål, da der manglede få minutter af kampen, men vi fik ikke tacklet igennem, og det var ikke godt nok. Indstillingen var også bedre i anden halvleg, men vi var ikke fokuseret nok.
Vi ville i meget af 2. halvleg afgøre kampen med individuelle præstationer, og vi forsømte vores stregspil i de sidste ti minutter af kampen, hvor vi også spillede for langsomt. Kampen viste også, at man ikke kan sove på sejrene fra de sidste kampe, hvor vi perioder af kampene har spillet rigtig godt, men nu skal vi løfte os til de kommende kampe. |
|
Buster Juul fik sit gennembrud
U18 spilleren Buster Juul kom på banen fra 2. halvlegs start, og fremme i en 5-1 opdækning fik han succes. Faaborgs angrebsspil blev forstyrret og i vores venstre angrebsside kom Buster Juul fri fire gange, og fire scoringer blev det til.
Det var dejligt med meget spilletid, men ærgerligt at det munder ud i et nederlag. Det var også fedt at have et ansvar i forsvarsspillet, selvom jeg var lidt forpustet til sidst. Jeg er tilfreds med min egen indsats, men det betyder ikke noget, når vi alligevel taber.
Aage Armann |