|
Andreas Væver er 18. år og har spillet håndbold i Skanderborg siden han var 5 år gammel.
Min karriere startede i Morten Børup Hallen som 5. årig Micro spiller. Det meste af tiden gik med at lave udstrækningsøvelser og lege tagfat, så jeg stoppede ret hurtigt igen. Jeg havde rimeligt meget krudt i røven, så der skete for lidt for mig til træning.
Skum-legenden Erik Juul
Så startede Erik Juul heldigvis som Micro træner, og han fik mig tilbage til håndbolden, og under ham skete der endeligt noget. Jeg blev sammen med Buster Juul rykket op som U10 spiller 2 år før tid, og her kunne vi få lov at udfolde os i både kamp og træning. Jeg havde nogle helt fantastiske år med Erik Juul, som trænede os i 6 år. Det hold vi havde, kunne helt sikkert have vundet VM i skumhåndbold, det var skum morgen, middag og aften og jeg er helt sikker på, at det er en af grundene til, at både jeg og Buster i dag ikke står bagerst i køen, når det gælder om fintespillet. Vi fik håndboldspillet ind med så meget skumhåndbold, at vi lærte mand mod mand spillet på en helt anden måde end de fleste andre, og det er jeg ikke et sekund i tvivl om har været en god læring. Man hører tit kloge håndbold folk tale om ,at ungdoms håndbold ikke må være systemer helt ned i U10 og U12 rækkerne. På vores hold havde vi flere systemer end 1. divisionsholdet har i Skanderborg, vi havde vel 10-12 åbninger, som vi arbejdede med helt ned i U10, så påstanden om, at man ikke udvikler sit fintespil, hvis man spiller systemer i de mindste rækker, kan jeg kun sige er forkert. Jeg tror ikke, der er nogen som i dag vil påstå, at de spillere der kørte igennem Erik Juul´s håndboldskole, ikke lærte at finte på trods af mange systemer. Vi arbejdede med finter til træning hver eneste gang, og samtidigt fik vi lært timing og afleveringsteknik gennem arbejdet med systemerne.
Man kan jo også spørge sig selv om, det er et tilfælde, at der var så mange spillere der blev gode fra de årgange, eller om måden Erik lærte os håndboldspillet på blot er den rigtige. Det er jo påfaldende ,at der er kommet hele 5 landsholdsspillere ud af de 3 årgange, som Erik startede op. Ud over mig selv , har Buster Juul, Thomas Aagaard, Benjamin Jakobsen, Andreas Oliver Møller Bjerre haft U landskampe, og derudover har Andreas Kolding fået 1. divisions debut. Min konklusion er; skumhåndbolden længe leve !
Ungdomshåndbold
Vi formåede at komme med til jysk mesterskab 4 år i træk som U10 og U12 spillere. Vi nåede aldrig at blive jysk mester, men vandt både sølv og bronze flere gange. Som U12 spiller var jeg mest glad for træning, da jeg i kampene mest stod mandsopdækket på midten, tit sammen med Buster Juul. Jeg husker til Jysk Mesterskab som U12 spiller i Lemvig, vi skulle spille 3 kampe, og jeg rørte kun bolden på straffekast i alle 3 kampe. Så er der langt hjem fra Lemvig uden guldmedaljer ! Jeg tror, vi blev nr. 3 til det JM og nr. 4 blev SGI, hvor Langerhuus spillede og han rørte heller ikke bolden i sine 3 kampe deroppe. Vi lærte hinanden rigtigt godt at kende oppe på midten af banen de år, hvor vi mødte hinanden, og han blev nærmest min bror da han senere skiftede til Skanderborg Håndbold og boede hos min familie hver weekend i flere år. Vi gik også sammen på Brøruphus Efterskole i 9. klasse, hvor vi samtidigt havde mulighed for at træne og spille i klubben.
Det var godt at de nye mandsopdækningsregler blev indført
Som U14 spiller fik jeg Klaus Almind som træner, og her stødte jeg før første gang ind i en træner, der havde meget fokus på forsvarsarbejde. Det havde vi ikke brugt mange minutter på under Erik Juul, så det var nok også på tide at vi fik arbejdet med den del af spillet. Som 2 års U14 spiller kom Nicolej Krickau til klubben, og i hans første sæson som træner vandt vi DM, som blev spillet i GOG. Det var en kæmpe oplevelse endeligt at vinde guld ,og en oplevelse jeg aldrig glemmer. Som U18 spiller fik jeg Åsa Mogensen som træner ,og her lærte jeg rigtigt mange nye ting. Jeg syntes, jeg har været heldig at have mange forskellige og på hvert sit felt dygtige trænere op igennem min ungdomstid. Sidste sæson var jeg med til at vinde DM sølv med U18, her spillede vi både semifinale og finale i en udsolgt Morten Børup hal, det er også nogle af de kampe jeg vil huske tilbage på med glæde, selvom det blev til et samlet nederlag over 2 kampe i finalen. Det største jeg har oplevet som ungdomsspiller er uden tvivl Partille Cup i Sverige. Jeg har været med til at vinde guld deroppe 2 gange og begge gange var helt uforglemmelige. Jeg vil opfordre alle ungdomsspillere til at tage med klubben til Sverige hvert eneste år, det er bare den fedeste måde at bruge sin sommerferie på.
Senior håndbold
Jeg fik allerede sidste år debut på 1 divisions holdet, som 1 års U18 spiller. Det var en lidt forvirret oplevelse ,da Jesper Koch pludseligt ringede på døren ,mens jeg sad og lavede lektier. Suhr havde fået rødt kort i starten af kampen mod Stoholm, så træner Jens Bruun sendte Koch ud for at hente mig midt under kampen. Jeg kom ind de sidste 10-12 minutter og nåede at lave 3 mål i den kamp.
I denne sæson har jeg været fast inventar på 1 divisionsholdet, og samtidigt har jeg spillet lidt på U18 holdet, når det har passet ind. Jeg vil gerne have lidt tilknytning til U18 også, da det jo er det sidste år jeg er ungdomsspiller, men det er ikke nemt at få det til at passe ind altid.
Jeg har som sagt altid boet i Skanderborg, sammen med mine forældre og mine 4 søskende. Jeg har 2 sæt tvillinger som søskende, Mathias og Kathrine som er 16 år og Marie og Cecilie som er 10 år nu. De har alle spillet håndbold ,men Mathias er stoppet for et par år siden. Jeg har de sidste 2,5 år boet på SHEA og fulgt elite konceptet der. Det har været en super tid, og jeg har haft dygtige folk omkring mig hele tiden. Jeg har haft de optimale forhold som ung håndboldspiller, og specielt Fys Thomas Lund og fysisk træner Thomas Cortebeeck har jeg et super forhold til. De har helt sikkert en stor del af æren for, at jeg fysisk er på det niveau jeg er i dag som håndboldspiller.
Landsholdet
Jeg fik landsholdsdebut på det første landshold i min årgang, som var med til ungdoms OL i Finland i sommeren 2009. Siden har jeg været med hele vejen, og det kan godt være en hård omgang. Når alle andre har fri,så er vi tit samlet med landsholdet og det kan godt være svært at få plads til grundtræning omkring det fysiske, når vi er væk med landsholdet, når de andre kan bygge formen op i turneringspauserne. Heldigvis har landstræner Claus Hansen altid været god til at give mig små pauser ,når tingene har været lige vel presset. Det kan godt være svært i starten at melde fra til landsholds samlinger, men i dag kender jeg min landstræner så godt, at vi i åben dialog finder ud af hvad der er bedst for mig lige nu. Man er jo altid nervøs for at miste sin landsholdsplads, så det kræver at man kender hinanden godt, og det gør vi heldigvis nu.
Jeg har fået utroligt mange oplevelser med landsholdet, og det ville jeg aldrig bytte for noget andet. Højdepunktet har indtil nu helt klart været EM i Montenegro i August 2010, hvor vi vandt bronze efter en gyserkamp mod Tyskland. Jeg syntes det er rigtigt fedt at måle sig med de bedste spillere fra min årgang fra hele Europa, det giver en god fornemmelse af ,hvor langt man er kommet i forhold til de andre nationer. Mit store mål lige nu er at komme med til VM i Argentina til August. Turen til Argentina bliver samtidigt lidt vemodig, da det er sidste tur med kliken sammen med Claus Hansen, og holdet rykker derefter op som U20 landshold og så overtager Ole Nørgaard holdet derfra.
Fremtiden
Jeg bliver færdig med HHX til sommer og står ved en skillevej både omkring uddannelse og håndbold. Jeg skal have min fremtid på plads i løbet af de næste uger, både med uddannelse og omkring håndbold. Jeg overvejer at starte på handelshøjskolen og starte med at læse HA efter sommerferien. På håndboldfronten står valget mellem at blive et år yderligere i 1 division i Skanderborg eller tage springet op i ligaen til sommer. Jeg har tilbud fra en del klubber i ligaen, men jeg er påpasselig med ikke at skulle sidde på bænken gennem en hel sæson. Jeg skal fortsat udvikle mig og det gør man også i kamp, selvom træningen også er en vigtig del, så er kampe for mig også en meget vigtig del af min udvikling. Jeg tror ikke en sæson mere i 1 division vil gøre skade, jeg syntes der er et rigtigt fint niveau i 1. division i år. En ting er helt sikkert, hvis jeg spiller i 1 division næste år, så bliver det i Skanderborg Håndbold. Det er min klub, og jeg kunne omvendt rigtigt godt tænke mig at betale noget tilbage til klubben, og være med til at bringe Skanderborg tilbage til toppen af 1. division. Jeg har aftalt med Jesper Koch ,at vi skal have snakket fremtid her i februar måned, så må vi se hvad fremtiden bringer.
Aage Armann |