Udskriv siden

Pilen peger i den rigtige retning

Af: Lars Leth Seehausen

Sportschef Jesper Koch har været cirka et år i jobbet, og undertegnede fik sig en god snak med ham tirsdag aften.

Jesper Koch har klubrekorden med 334 kampe for Skanderborg, en rekord som bliver svær at slå.

Møder udfordringer

Det har været spændende, at være på den anden side af skrivebordet. Jeg har fået øjnene op for, at jeg er en af lederne bag et projekt. Dagligt møder man udfordringer, og jeg bliver glad, når pilen peger i den rigtige retning.

Holdets niveau

Det negative er, at holdets niveau kan svinge så meget, fra det sublime til den ikke acceptable præstation.

Ønsket flere point

Det positive er, at vi ret hurtigt har fået kollektivet til at fungere. Vi har spillet 9 kampe, og vi har fået 11 point, men jeg kunne godt have tænkt mig 2 mere.

Spændende trup

Vi har fået sat en spændende trup sammen med de midler, som vi har til rådighed, og som nok skal skaffe os blandt de 20 bedste hold i Danmark.

Vigtigt i Vejle

Nu er det vigtigt, at vi fortsætter sejrsrækken i Vejle på søndag, så er vi med i den sjove ende af 1. division.

Godt publikum

Jeg vil også opfordre publikum til at fortsætte i den positive retning, som vi har oplevet i de sidste to hjemmekampe, når vi spiller på hjemmebane igen den 27. november mod nedrykkerne fra Ringsted.

Aage Armann

18.11.2010