Udskriv siden

Peter Balling til Skanderborg

Af: Lars Leth Seehausen

Til de to kommende sæsoner får vi tilgang af 21-årige Peter Balling fra Ligaklubben Mors/Thy, hvor han altid har spillet.

Peter Balling bliver den fjerde spiller fra Mors/Thy, som inden for det sidste års tid kommer til Skanderborg. I sidste sæson vendte Jakob Larsen og Kasper Povlsgaard tilbage efter to sæsoner i Mors/Thy, mens Rasmus Kaagaard fulgte efter.

Peter glæder sig

Jeg glæder mig meget til at komme i klubben. Skanderborg lyder som en spændende klub, og en klub med ambitioner.

Min kæreste bor i Århus, og jeg håber på at få en elevplads som speditør i Århus.

Jeg håber også på, at få lov til og spille i begge ender af banen, så jeg kan udvikle mig som håndboldspiller, og det føler jeg, at Skanderborg kan hjælpe til med på de områder, hvor der stadig mangler lidt.

Aage Armann

29.04.2011