|
Flot afslutning på 2010
Odder-Skanderborg 32-38 (14-19)
Efter to dårlige kampe og nederlag til Sydhavsøerne og Faaborg rejste Skanderborg sig flot i lørdagens kamp i Odder, og fik en flot revanche for nederlaget på fire mål i Morten Børup Hallen.
Skanderborg manglede stadig Rasmus Kaagaard Andersen og Jonas Langerhuus, og i stedet fik træneren Jesper Holm i sin kamp nummer 310 for Skanderborg, og Jacob Larsen comeback, og de var begge med til i anden halvleg, til at sikre Skanderborg de 2 velfortjente point. Skanderborg havde også fået Claus Mogensen tilbage på bænken, som træner, og med sin ro på bænken var han også en væsentlig årsag til sejren.
Skanderborg stillede op med et bevægeligt 6-0 forsvar, og kom hurtigt foran med 4-1 og 6-3. Vi havde flere chancer til at udbygge føringen, men holdet brændte et par store chancer. Henrik Sloth var meget stærkt spillende med 8 scoringer før pausen, og selvom han blev skadet efter en hård tackling, og stillede op med plaster omkring læben i anden halvleg holdt han standarden og nåede i alt 12 scoringer og flere frispilninger. Christian Køhler holdt bolden godt i gang i store perioder af kampen, og med scoringer til 20-16 og 21-17 var han med til at udbygge Skanderborgs føring.
Efter pausen gik Odder frem i et meget offensiv forsvarsspil, og det skabte lidt uro i Skanderborgs spil, men holdet fandt hurtigt rytmen i spillet og ved 27-24 kom Jesper Holm på banen, og han scorede 4 gange i det sidste kvarter. Mod slutningen af første halvleg kom Jacob Larsen på banen efter en sygdomsperiode på godt tre uger og han kom på scoringslisten 3 gange. Jonas K. Hansen stod en god kamp i Skanderborgs mål, og Jacob Troelsen scorede 3 gange, og han havde også flere frispilninger til stregspillerne. Gustaf Samuelsson leverede igen en habil præstation.
En meget stor præstation af alle mand, og selvom Skanderborg blev ramt af 4 udvisninger i de første 20 minutter af kampen stod spillerne flot sammen i en stor holdpræstation i Odder Hallen.
Målscorer for Skanderborg: Henrik Sloth 12, Gustaf Samuelsson 5, Benjamin Jakobsen 4, Jesper Holm 4, Jacob Larsen 3, Christian Køhler 3, Jacob Troelsen 3, Mattias Suhr 1, Andreas Væver 1, Kasper Povlsgaard 1, Nichlas Bruselius 1.
Stillinger undervejs: 1-4 4-9 8-12 10-17 14-18 19-22 21-26 26-28 27-31 28-34 30-36.
Udvisninger: Odder 6 - Skanderborg 8
Straffekast: Odder 7- Skanderborg 4
Aage Armann |