|
Sloth med igen
Tønder-Skanderborg
Efter en kamps pause, på grund af en skade, er Henrik Sloth igen med i truppen til den svære udekamp i Tønder på søndag. Casper Søegaard er ikke med, og der er tvivl om målmandspladserne, da Jonas Hansen er skadet. Først efter træningen lørdag, bliver det afgjort, hvem der skal med sammen med Jesper Sørensen.
Alt er udsolgt i Tønder, og kampen vises på storskærme i en tilstødende hal.
- Vi skal møde et hold, som måske har en tjekkisk landsholdsspiller med, og som har to gode backs, god venstre fløj og en god målmand i Ras Bloch, siger træner Jesper Holm.
- Vi skal have minimeret vores fejl, som vi lavede for mange af mod Odder. Vi dækkede godt op i vores 6-0 opdækning, når vi var kommet på plads, men vi forærede dem for mange mål, og det hold, som scorer flest mål efter kontraangreb søndag vinder kampen. Vi er ved at bygge et nyt hold op, og det kostede mod Odder. Vores spil går lidt op og ned, og vores udfordring søndag bliver, at få lavet nok mål, sluttede Jesper Holm.
Læs mere optakt om kampen HER
Vores trup: Jesper Sørensen, Andreas Væver, Benjamin Jakobsen, Christian Køhler, Gustaf Samuelsson, Henrik Sloth, Jakob Larsen, Jacob Troelsen, Jonas Langerhuus, Kasper Povlsgaard, Mattias Suhr, Nichlas Bruselius, Rasmus Kaagaard.
Kampen spilles søndag kl. 15.00
Aage Armann |