|
Revanche til gode
Skanderborg-Vejle
Efter fire sejre på stribe og en pokalsejr tager vi lørdag mod Vejle i Morten Børup Hallen, hvor vi har revanche til gode, efter at vi tabte i Vejle efter en dårlig indsats. Vi stiller op med de samme spillere, som vandt onsdag over Ribe Esbjerg.
- Vi skal møde et hold, som dækker godt op, og som har en god målmand, og de fik ødelagt vores spil i Vejle. Vi skal holde øje med vores to tidligere spillere Lars Nielsen og Ronnie Mathiasen. Lars giver en god bredde på holdet, og Ronnie er en af rækkens bedste langskytter. Vi skal igen have fokus på vores eget spil, som vi særlig havde mod Ajax og Ribe Esbjerg. Vi har en sund respekt for Vejle, og vi venter en tæt kamp. Vinder vi, er vi for alvor med i topkampen, mens et nederlag betyder, at vi må kigge nedad i tabellen, siger træner Jesper Holm.
Vores trup: Jesper Sørensen, Jonas K. Hansen, Gustaf Samuelsson, Benjamin Jakobsen, Rasmus Kaagaard, Mattias Suhr, Jacob Troelsen, Kasper Povlsgaard, Andreas Væver, Henrik Sloth, Andreas Kolding, Buster Juul, Nichlas Bruselius, Christian Køhler.
Kampen spilles lørdag kl. 15.00 i Morten Børup Hallen.
Aage Armann |