Udskriv siden

OPTAKT Skanderborg-SønderjyskE

Af: Lars Leth Seehausen

Spændende opgør i vente fredag

Skanderborg-SønderjyskE

Skanderborg stiller op med de samme spillere, som fik tanket noget selvtillid, da holdet søndag vendte hjem med 2 point fra Tønder. I sidste sæson spillede Skanderborg to jævnbyrdige kampe mod SønderjyskE, som begge blev afgjort med et mål til hver side. Begge hold har 2 point efter 2 kampe.

- Det bliver en stor udfordring for os. Vi skal ligge noget på vores spil hele tiden, og det tror jeg også på, at vi kan, og der er plads til forbedringer hele tiden. Vi skal vise, at vi godt kan være med i fredagens opgør mod et hold, som ligger i top 3 når sæsonen er forbi, siger Skanderborgs træner Jesper Holm.

- SønderjyskE har skiftet meget ud på centrale pladser i deres forsvar, og de har et spændende og bredt hold, og vi skal være med fra kampens start, fortsætter Holm.

- Vi viste i søndagens kamp i Tønder vores flotte moral hele vejen igennem. Selvom vi var bagud med syv mål, med 23 minutter igen, blev spillerne ved at tro på det, og det gav heldigvis to point, sluttede Jesper Holm.

Skanderborg: Jesper Sørensen, Jakob Krupsdahl, Gustaf Samuelsson, Christian Køhler, Andreas Væver, Benjamin Jakobsen, Jacob Troelsen, Rasmus Kaagaard, Jonas Langerhuus, Jakob Larsen, Mattias Suhr, Kasper Povlsgaard, Henrik Sloth, Nichlas Bruselius.

Kampen spilles fredag kl. 20.00 i Morten Børup Hallen.

Aage Armann

23.09.2010